​Cognac

​HER ER KUN NÆVNT ET LILLE UDVALG - OG DER KOMMER HELE TIDEN NYE VARIANTER.

​Cognac en god fløjsblød cognac efter middagen er altid et hit - roen sænker sig, samtalen forstummer og man føler den indre ro - man mediterer.

Det lyder godt, ikke? - men det kræver jo en god Cognac - og den har Damgaards Vinhandel. 

​Maxime Trijol

​Historien starter i 1859

hvor familien Trijol installerer det første destilleringsapparat, og påbegynder produktionen af cognac i selve hjertet af Cognac-regionen. Fire generationer har efterfølgende haft ansvaret, og i et roligt, men sikkert tempo, er kapaciteten blevet udbygget gennem årene. Maxime Trijol producerer i dag "eaux-de-vie" på tyve Charente-stills, og er i dag regionens største familieejede producent. Langt det meste cognac sælges til de store aktører, men familien har valgt at sortere lidt i varerne, og tager selv de absolut bedste fade fra, som efterfølgende tappes under eget navn. Alle Cognac´er af meget høj kvalitet. Dette understreges bl.a. af de mange medaljer og udmærkelser Maxime Trijol har opnået igennem de seneste år.

​Maxime Trijol VS 40% - 70cl.

Maxime Trijol V.S. i Grand Classic serien, er en sammensætning af yngre cognacer, der alle er destilleret og lagret i Maxime Trijols imponerende facilitetet i selve hjertet af cognacregionen.

Det er en intens, frugtrig og fyldig cognac med aromaer af forårsblomster. Cognacens lette udtryk gør den meget anvendelig som aperitif eller - mere traditionelt - som et godt glas efter en god middag. En stor nydelse til en meget overkommelig pris.

Maxime Trijols V.S. er en meget konkurrencedygtig kvalitet set i forhold til markedets store og mere kendte mærkevarer. Her bliver du ikke snydt.

​Maxime Trijol VSOP 40% - 70cl.

Maxime Trijol V.S.O.P. i Grand Classic serien, er en kombination af middelaldrene og gamle cognacer, der alle er destilleret og lagret i Maxime Trijols kældre. Det er en cognac, hvor fadlagringen på franske egefade har sat sine tydelige spor.

Næsen er ret imponerende med toner af lyse frugter og vanilje. Tanninerne er bløde og runde og smagen er fyldig og vedhængende. En meget harmonisk oplevelse 

​Maxime Trijol XO 40% - 70cl.

En helt igennem gammel og moden cognac, der er sammensat af gamle destillater fra druer dyrket i kun de bedste områder af cognacregionen. En meget fyldig cognacoplevelse. I næsen fornemmes en flot aroma af mørke tørrede frugter. Et typisk tegn på en gammel cognac. Smagen er rund og blød og meget vedholdende i eftersmagen. Slik for voksne.

Maxime Trijol X.O. i Grand Classic serien, har vundet mange præmier og medaljer gennem årene. Bl.a. gentagne gange ved London International Wine and Spirit Competition. 

Maxime Trijol Elegance 40% - Grande Champagne - 70cl.

Husets yngste kvalitet i Grande Champagne kunne nemt kalde sig for XO. Den er 10 år gammel, og en meget tør og elegant cognac. Vandt GULD-medalje i 2005 ved "International Spirits Challenge" i London

Maxime Trijol VSOP 40% - Grande Champagne - 70cl.

En forrygende VSOP.

"Trophy" ved "International Spirits Challenge" i London

​Trijol XO 40% - Grande Champagne - 70cl.

Ganske enkelt en fantastisk kraftfuld cognac. Sølv ved "International Spirits Challenge" i London og bronze ved "Brussels Spirits Awards" 2005.

Bedste XO, og hædret med Imbibe´s Cognac Award!

Endnu engang har Maxime Trijol XO Grande Champagne slået alt og alle i en blindsmagning. Ingen over, ingen på højde med den, men mange under....

​Maxime Trijol Ancestral 41% - Grande Champagne - 70cl.

Good old "gammel nok".

Mere end 80 år gammel Grande Champagne. En flaske er nok til tre, hvis de to ikke drikker cognac...py ha, godt den kun tappes i små mængder.... 

​Maxime Trijol 1968 40% - Petite Champagne - 70cl.

En fantastisk blød og lækker gammel Cognac, der er krydret, kraftig og indbydende i sit udtryk. En helt unik oplevelse. Skænk denne Cognac minimum 15 minutter før den nydes. Den stiller krav om at få ro og fred til at åbne sig!

Denne cognac er en enkeltfadsaftapning, hvor druerne udelukkende kommer fra marker i Petite Champagne. Destilleringen er foregået i 1968. Cognacen har herefter tilbragt 38 år på fade, og er tappet i september måned 2006. 

​Årgangscognac

Når man i cognacregionen tapper årgangscognac, sker dette efter de mest restriktive regler, og hele processen fra druemost til færdigtappet gammel Cognac på flaske, har været overvåget og kontrolleret af regionens "vagthund" BNIC. Til Maxime Trijols "vintage-kælder" hører to nøgler. Den ene opbevares på ejendommen, og den anden af BNIC. Når fadene har været tilset, eller der har været udtaget prøver, har dette været overvåget af en repræsentant fra BNIC. En meget besværlig og omstændig proces, men netop denne minutiøse kontrol giver sikkerhed for, at flaskerne indeholder, hvad etiketten oplyser, nemlig årgangscognac fra ét bestemt år.

Damgaards Vinhandel

Meløsevej 36
3320 Skævinge

​Damgaards Vinhandel

CVR: ​18963078

​Ring os op

Her ligger vi

Meløsevej 36, 3320 Skævinge​

Skriv til os

Send os en e-mail: klik her